Velkommen til katteri Rimturser... et familieopdræt af smukke, racerene og harmoniske Norske Skovkatte siden 2000 - Registreret opdræt under FIFE (marts 2000)og TICA (april 2009).

**Et hus er ikke et hjem, før der er en kat**




**Zakarias og Maddox**
Photo: © Rimturser

Vi fik vores første Skovkatte i 2000, vores stamnavn Rimturser kom ligeledes til i 2000 og vores første kuld så dagens lys i 2001. Vores katte er en fælles hobby og vi holder meget af, at tage på udstillinger i ind- og udlandet sammen.
Vi er medlem af TICA , Viking Cats (TICA) , Katteklubben (FIFE) og Norsk Skovkattering Danmark.

Vi har et kærligt familieopdræt af Norske Skovkatte, hvor alle vores katte/killinger er en del af vores familie.
Vi bor i en gammel landsbyskole, som er delt op i to boliger i skønne Nautrup ca. 9 km. fra Nykøbing Mors. og 22 km. fra Skive.
Vores katte har adgang til alle værelserne (undtagen soveværelset).

Kodeordet for os er et godt temperament og sundhed ved en optimal trivsel. Vi opdrætter få kuld om året, da vi ønsker at have en tæt daglig kontakt til alle vores killinger/katte! Vi priotere socialiseringen af den enkelte killing meget højt, bl.a. derfor vokser vores killinger op sammen med os i "hjertet" af huset, nemlig i vores stue, med fri adgang til resten af huset.
Alle vores killinger sælges med en FIFé stamtavle udstedt af Felis Danica, som er din garanti for en ægte Norsk Skovkat.

Martin har i 2001/2002 taget Norsk Skovkatterings skovkatteuddannelsen og Belinda i efteråret 2005.
Denne uddannelse indbærer bl.a. i alt 31 timers undervisning i;

  • at holde skovkatten på en måde der tilgodeser kattens behov på bedst mulig måde
  • at opdrætte Norske Skovkatte på en måde der tilgodeser racen på bedst mulig måde
  • at have en forståelse for forløbet og fremgangsmåden i en udstilling.
    Læs mere om uddannelsen her; Norsk Skovkattering Danmark.

    Kig ind på vores hjemmeside og mød vores dejlige katte.

    Rigtig god fornøjelse...               

    Belinda & Martin Lysgaard

                 

    Copyright © Belinda & Martin Lysgaard 2000-2010.







  • 01-09-2010
    Molly skal på sin første udstilling i weekenden 4 & 5 sep. i Vrå;
    Lisa og Danny tager hende med for os :-)
    1000 TAK!
    Læs mere...